Miljømæssigt skal varerne produceres, så der er balance mellem de ressourcer, vi bruger, og den verden vi lever i. Gennem de bæredygtige produkter kan man som forbruger være med til at ”sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres.” Citat stammer fra Den Store Danske.
Du kan læse mere om bæredygtige produkter på Forbrugerstyrelsens hjemmeside, hvor de har en guide over en række mærkningsordninger og meget anden relevant information der kan hjælpe dig til en bæredygtig hverdag.
På leksikonet Den Store Danske kan du læse om bæredygtig udvikling, ligesom du på online-leksikonet Wikipedia også kan læse mere om bæredygtig handel.
Just Fair forestår ikke selv mærkning af produkter, men benytter sig af eksisterende mærkningsordninger (som eksempelvis Fairtrade, UTZ Certified og Rainforest Alliance). Det er således certificeringsorganerne, der indestår for, at forholdene omkring bæredygtighed er opfyldt for det enkelte produkt.